Tekst.


Jeg har besluttet ikke at skrive så meget om, hvad der skal stå i teksten. Så bevæger vi os ind i en helt anden verden, og det er jo ikke det, jeg skriver om her.

Hvis man ikke selv skriver teksten, hvad jo er meningen med moderne DTP, må man snakke godt sammen med tekstforfatteren. Til en god tekst hører både overskrift, en lille over skrift til hvert kapitel eller afsnit og en brødtekst (ja, det er altså ikke bogstaver lavet af gammelt franskbrød nede fra bageren, men den tekst som er delt op i afsnit).

En god overskrift er vigtig, da den er med til at fange læserens opmærksomhed. Med nutidens programmer har man nærmest utømmelige muligheder, hvad angår overskrifter mm.. Men pas på! Hvis det bliver for meget, kommer det til at se rodet ud! Her er et eks. på to overskrifter, der er gjort lidt for meget ud af. Den nederste er noget af det dårligeste man kan lave. Den øverste er ubrugelig som normal overskrift, men til gengæld er den fin som blikfang, men nok ikke lige til dette emne.

To gange "katte"

En underoverskrift, eller hvad man nu vil kalde det, plejer man ikke at lave underlige effekter med. Som regel er de bare lidt større end brødteksten og evt. med fed skrift.

Brødteksten er, som skrevet et stykke herover, den almindelige tekst, som vi læser. Det er vigtigt, at den er nem at læse, for ellers stopper folk, når de er halvvejs inde i teksten, og det er jo ikke meningen. For at gøre teksten mere læselig skal man tænke på font, fontstørrelse, linielængde og baggrund. Alle disse ting har jeg skrevet noget om, som du enten har læst eller vil komme til at læse.

Man kan også lave små tekster, som man placere inde i teksten, som man ville gøre med billeder. Dem skriver man tit i et større format og måske i kursiv. Det kan være korte citater eller et meget forkortet uddrag af et afsnit. Så kan folk se, om afsnitet er noget for dem, før de læser det. Små tekster ude i margenen, der fx. forklarer ord eller forkortelser der mest høre til fagsprog.

To overskrifter, hvor den ene er værre end den anden.
Uligevægt giver et godt helhedsindtryk

Her er et eksempel på ovenstående. Man lægge mærke til, at hvis man trækker en streg mellem den øverste lille tekstblok, og billedet, kommer den til at ramme den lille tekstblok som er inde i brødteksten. Prøv også at tænke på, hvor ulige vægten er fordelt. Der er ingen ting, der er centret eller noget i den retning. En sådan uligevægt giver et mere levendehelhedsindtryk af siden.

Asymetri giver et godt helhedsindtryk.
Tilbage til Spalter Videre til Fonte
Tilbage til indhold
Tilbage til indhold