Fonte.

Fonte eller skrifttyper, som de også hedder, spiller en central rolle i DTP. Uden dem havde vi jo reelt ikke noget at lave. Jeg vil nu gennemgå de to mest karakteristiske typer fonte. Dem med seriffer og dem uden. Seriffer er de små "fødder", som mange skrifttyper har.

Grunden til, at man bruger seriffer, er, at de gør teksten meget lettere at læse, fordi de fører læseretningen videre. Allerede ved seriffer begynder der at komme en masse navne, som man i første omgang ikke behøver at kende til.

Jeg vil her kigge lidt på tre af mine yndlingsfonte. Den første hedder Times New Roman. Det er en god, klassisk skrift med seriffer. Den er pæn, let at læse og kan bruges overalt.

Den anden hedder AvantGarde Bk BT. Det er en skrift, der ikke er så kraftig i stregerne, og den har ingen seriffer. Den er forholdsvis nem at læse, og giver et stilfuldt og moderne udseende.

Den sidste hedder Mead Bold. Den ligner håndskrift en smule og er rigtig god til fx. små citater inde i tekstblokke. I større mængder tekst er den ikke så nem at læse men det er ikke et problem til et lille citat, der som regel er med forholdsvis store bogstaver.

Hvis man ikke synes, man har fonte nok, kan man i de fleste computerbutikker købe en CD-ROM med en masse fonte. De plejer ikke at være særligt dyre og har rigtig mange forskellige fonte på CD'en, selvom det ikke er dem alle, der har Æ, Ø og Å.