Tryg i Danmark holder udemokratisk valg
Forsikringsselskabet Tryg er ejet af kunderne, og fordi de er et amba skal disse kunne vælges ind i bestyrelsen.
Selskabet er tidligere blevet kritiseret for at gøre det så besværligt at blive valgt ind, at det kun var bestyrrelsens egne venner der blev valgt. Nu er der valg igen, og det er ikke blevet meget bedre.
Denne gang har alle fået skriftlig besked om valget, samt en stor, flot og dyr brochure, der i bund og grund er dyre billeder af Tryg toppen samt en opsummering af de sidste 10 års reklamer for selskabet.
Hvis man vil have en stemme seddel, skal man i midlertid selv bestille den på deres hjemmeside og indtaste en lang række oplysninger, såsom éns policenummer: Der var åbenbart ikke råd til at sende stemmesedlen til folk, på samme måde som man fx gør med forsikringspolicer.
Hvad så hvis man vil vælges ind? Det kræver 25 stillere - underskrifter fra 25 andre Tryg-kunder. Selvom Tryg er store, er det ikke en let sag.
Men prikken over i’et: Fristen for at stille op var: Siste år!
Langt om længe har de informeret om valget, men muligheden for at stille op blev kun annonceret på en webside ingen besøger samt i nogle aviser.
Og hvem er stillet op? 16 er opstillet af bestyrrelsen, og kun 2 har fået 25 stillere.
Valget i Tryg kan efter min opfattelse derfor ikke betragtes som demokratisk og burde erklæres ugylgt før det er startet.
Det sker nok ikke, så hvis man kan vil jeg opfordre til at man stemmer på en af de to der ikke er opstillet af bestyrrelsen, eftersom begge skriver, at de vil arbejde for større demokrati og at Tryg bliver drevet i ejerenes (kundernes) interesser og ikke en selvfed bestyrrelse.