Bondefanget af TV2 Sputnik
TV2 Sputnik er TV2’s internet-kanal: Man kan se en masse TV2-programmer og film via Internttet. Det skulle prøves, men endte i en slem oplevelse.
For at se programmet skulle jeg først installere en såkaldt “individualisering”. Når man kiggede efter med småt ville det erstatte en systemfil på min computer med en version hvor der er et unikt ID i. På menneskesprog betyder det at alle mulige folk kan se hvem jeg er når jeg surfer på nettet - big brother så det batter.
For det første skrev installationen ikke at den var færdig, så jeg skulle selv lukke vinduet og starte forfra, efter at have prøvet et par gange.
Dernæst skulle man pludselig registreres med e-mail og det hele. Det skal man ikke på DR (hvor man i øvrigt heller ikke skal have spyware).
Nu var jeg endeligt nået frem til at se TV, trode jeg. For nu skulle jeg pludselig betale. Det blev der ikke skrevet nogle steder, før jeg havde installeret TV2s spyware og givet dem min e-mail-adresse.
Godt sur i hovedet ville jeg derfor slette min registrering. Men det kunne jeg ikke, for jeg havde ikke betalt.
Nu har jeg spyware, TV2 har min e-mail-adresse og jeg er blevet godt og grundigt snydt.