Langsomme statistikker på websider.
Mange websider benytter sig idag af tjenester, der leverer en masse statistik om siderne. Det fungerer ved at de sætter et billede på deres side, der sender informationerne til statistiktjenesten.
Desværre er en del af disse statistikservices ret langsomme, og forhindrer tit at hele siden kan ses indtil statistikkerne er registreret. I slemme tilfælde tager det få skunder at hente siden, men op mod et minut at få fat i den amerikanske statistikserver.
Mens jeg skrev dette indlæg har jeg ventet på statistiktjenesten på sådan en statistik!
Min bøn er derfor: Drop de langsomme statistikker og betal for en seriøs statistik der kan levere ordentlige svartider.
Ironisk nok har jeg selv en statistiktjeneste: www.zipstat.dk. Den er gratis og har også i perioder leveret dårlige svartider - det gør den ikke mere.
Uanset hvad kan statistikkerne dog integreres i websider så de ikke påvirker selve siden. De skal blot placeres helt nede i bunden af siden, under alle tabeller og alt indhold.