Tag ikke terror for alvorligt.

I disse “terrortider” bliver der taget det ene skrit efter det andet for at “hindre terror”. Faktum er imidlertid at vi ikke har set skyggen af terror i Danmark. Ser man på lande der har været udsat for terror, og ikke ligefrem er i krig, er der ikke engang så meget at være bekymret over. Risikoen for at blive dræbt i trafikken eller slået ihjeld ved et almindeligt gammeldags mord er stadig langt større. Alligevel vil nogle politikkere bryde med helt grundlæggende retsprincipper i et forsøg på at hindre terror.

Efter 9/11 i USA har det vist sig at efterretningstjenesterne i landet allerede havde de informationer der skulle til. De kunne bare ikke finde ud af at snakke sammen og tage de rigtige rapporter alvorligt.
Alligevel tror de danske politikere det kan hjælpe at indføre overvågning af alt kommunikation der kan overvåges.

I Storbritanien havde man, da deres bomber sprang (og fortsat), verdens mest omfattende net af overvågningskamerarer på de offentlige gader i London. Disse kamerarer kunne ikke forhindre bombeangrebet. Alligevel vil danske politikere nu installere lignende net af kamerarer i Danmark.

Tendensen er, at hvis man vil have noget gennemført, skal man bare sige det er for hindre terror. Så tør ingen sige fra, fordi man så er på terroristernes side.

Hvis det fortsætter på den måde behøver terroristerne slet ikke angribe Danmark - de har allerede vundet.

Comments are closed.