Menu

english/engelsk english/engelsk

IT-ord

default

Nu hvor computere er blevet moderne, vil folk gerne vise at de ved noget. Derfor bruger de computerord som de har hørt, men tit bruger de nogle helt forkerte ord.

Valid CSS!

Using graceful degradation

CPU, harddisk

Se på billedet. Hvad er det? Nogle kalder den "CPU'en", ander kalder den "harddisken". Det er fuldstændig forkert.

Man har måske hørt andre sige ting som "CPU'en arbejder" eller "gemme på harddisken". Det er som regel kassen der, som folk ser på, eller også er det den der siger nogle lyde.

Hvis man kun ser på kassen, hedder den kabinettet, og det er bare en kasse som alle computerens dele ligger inden i. Hvis man ser på både kassen og det der er inde i den, så er det computeren.

Hvor forkert er det?

Nu vil mange påstå, at jeg er en computernørd som holder på at man ikke må sige noget bare lidt forkert. Jeg er en computernørd, men jeg synes det er i orden at sige ting lidt forkert, men dette her er helt ude i skoven. Lad mig give et eksempel:

At kalde en computer for en CPU, svarer til at kalde en bil for en motor. For både en CPU og en motor gælder det, at de er arbejdshesten, og er ret vigtig. Forestil dig hvor dumt det lyder at sige "Jeg har lige købt en ny motor med centrallås og elektriske sideruder."

At kalde en computeren for en harddisk, svarer til at kalde en bil for et bagagerum. For dem begge to gælder det, at man opbevarer ting på/i dem. Man kan, og gør, lave både biler og computere uden bagagerum, men for det meste er det til specielle formål, og for os almindelige mennesker er det ret upraktisk. Igen, prøv at forestil dig hvor dumt det vil lyde hvis nogen sagde "Jeg har lige købt et ny bagerum med centrallås og elektriske sideruder."

 

Hvordan ser de ud?

CPU CPU'en ligger under "ventilatoren" (kalder en køler) øverst i billedet.

Lad os lukke op og kigge ind! CPU'en ligger under "ventilatoren" (kalder en køler) øverst i billedet. Moderne CPU'er bliver meget varme, så de skal køles ned, og normalt er det sådan en blæser man bruger til det.

Advarsel: Prøv ikke at tage køleren eller CPU'en af! Man kan meget let komme til at ødelægge noget når man sætter det på igen, og selv hvis man skulle få det sat rigtig på bagefter, kan man let ødelægge CPU'en hvis køleren ikke er sat helt rigtigt på. Det indvolverer bl.a. at der skal såkaldt kølepasta i den helt rigtige mængde på CPU'en, og man kan ikke bare prøve sig frem.


Harddisk Harddisken er lidt mindre end en cigarkasse, og er normalt sat til computeren med et bredt kabel, som godt kan ligne lakrids.

Lad os kigge ind igen. Harddisken er lidt mindre end en cigarkasse, og er normalt sat til computeren med et bredt kabel, som godt kan ligne lakrids. Nogle nye og hurtige harddiske har også et mindre kabel, men de har den samme størrelse. Harddiske i bærbare computere er lidt mindre, men ligner ellers dem i almindelige computere.

Advarsel: Det er tit at man ser billeder af harddiske som er åbnet, så man kan se pladerne (de hårde diske). Det er reklamebilleder. Hvis man åbner en harddisk bliver den ødelagt med det samme! Den er lavet til at køre i sit eget lille rum, hvor der overhovedet ingen snavs er, så selvom man sætter låget på igen vil den ikke virke. Der findes firmaer der kan redde ødelagte harddiske, men det koster normalt fra ca. 20.000 kr. og op efter. Det er ikke så svært at tage en harddisk ud af computeren og sætte den i rigtigt igen, men lad hellere være hvis det ikke er vigtigt.